Khantoke Chiang Mai middag for hele familien med middag og dans

Vi blev hentet til Khantoke Chiang Mai af vores chauffør kl. 19.30 i en minibus, sammen med 6 andre kørte vi ca. et kvarter ud til et resort.

Her blev vi modtaget af velklædte piger og blev vist vej hen til skoreolerne, hvor vi skulle sætte vores sko.

Herefter blev vi vist hen hvor vi skulle sidde, vi var så heldige at komme til at sidde helt ud til pladsen/scenen hvor showet blev opført.

Der var både mulighed for at sidde ved små borde på begge sider af pladser eller på store puder helt forrest i ægte Thai-stil, som vi gjorde.

Maden blev hurtig serveret, den bestod af alle mulige små thailandske retter, på et stort flot rundt fad. Mens vi nød maden gik showet i gang, først blev der fortalt en kort kulturel historie om dansen oprindelse og betydning. Selv musikken til disse shows, blev spillet af thai´ere på nationale instrumenter, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere autentisk.

Danserne  ved Khantoke Chiang Mai var klædt i smukt farverigt tøj, der passede til hver dans. Det tilhørende lys-show gjorde at oplevelsen blev endnu mere fascinerende.

Det var ikke kun pæne kjoler, men påklædningen bestod også af traditionelle masker og kostumer, som vi oplevede, ikke kun på scenen men også mellem publikum. De formåede at vække publikums interesse, og gjorde showet komisk.

Alle artister trådte til sidst frem og tilbød de der havde lyst, til at lære de forskellige danse, hvilket mange benyttede sig af.

Da showet sluttede, blev vi vist ud foran resortet, hvor der var fyrværkeri og for 100 Baht kunne man få lov at sende rispapirlamper op i himlen, hvilket også er en asiatisk tradition.

Ca. kl. 21 blev vi bragt tilbage til vores lejlighed.

Vores indtryk af aftenen, var en stemningsfuld, autentisk og smuk oplevelse, blandet med en kulinarisk mad-oplevelse.Selvom det ikke var en lang aften, var turen alle pengene værd.

Ønkser du mere information, kan du skrive til os på : info@tilthailand.dk