Vores dag på turen Doi Inthanon National Park startede efter morgenmaden, hvor vi blev hentet og udflugten for alvor startede. Vi satte kursen mod bjergene, Doi Inthanon National Park og Thailands højeste bjerg. Vi var utrolige spændte på at se hvad området havde at byde på, og på trods af at turen op til det højeste punkt ikke var særlig lang, var det enormt spændende at gå i morgen tågen med en ekstra trøje på, og tage billeder af regnskoven, omgivelserne og de forskellige monumenter deroppe.
Efterfølgende på turen Doi Inthanon National Park besøgte vi de to flotte og unikke Chedi og Pagoda templer tæt på toppen som var helt fantastisk! De var så utrolig flotte, men især områderne omkring som bød på blomster haver, små vandfald og utrolige udsigtspunkter udover parken, bjergene og naturen var storslået. Vi besøgte desuden også Wachirathan vandfaldet ved Doi Inthanon National Park, hvor vi kom så tæt på vandfaldet at vi blev ramt af dråber hvilket var dejligt afkølende på en solskinsdag. I området omkring vandfaldet fik vi thai frokost. Vi besøgte også en bjergside landsby hvor vi fik et indblik i den spændende men også udfordrende hverdag som mange af de fastboende har.
Det var desværre ikke muligt at besøge Siritarn vandfald, da vejen dertil var under ombygning men vores søde chauffør og guide fandt hurtigt et andet vandfald vi kunne besøge og hvor vi kunne få taget et gruppebillede af vores søde gruppe inden turen gik tilbage til Chiang Mai.
Alt i alt en spændende og anderledes dag, der gav os et indblik i hvad Doi Inthanon National Park havde at byde på, men også et indblik i hvordan de lokale der er bosat i – og omkring Doi Inthanon National Park får deres daglig til at fungere. Så kan vi også prale med at have været på det højest bjerg i Thailand.
Se Doi Inthanon National Park turen her: Klik