En af de bedste muligheder for at opleve elefanterne på deres vilkår er i Elefant Nature Park. Vi havde før afgang til Thailand besluttet at vi ville støtte elefanterne på anden måde end at ride på dem. Så da vi fandt Elephant Nature Park og læste deres anmeldelser vidste vi at det var der vi gerne ville tilbringe vores tid. Vi var sammen i mindre grupper med hver vores guide fra Elefant Nature Park, så der altid var mulighed for at få svaret på spørgsmål. Vi startede morgen ud med at få et indblik i elefanterne samt deres daglig dag på reserveret, og fik lov til at give dem lidt morgenmad. Efterfølgende gik vi en tur rundt på reservatet på Elefant Nature Park og kom helt tæt på disse fantastiske og unikke dyr. Vi fik taget en masse billeder, og hørt om mange af elefanternes skæbne før de kom til stedet samt hvordan de har udviklet sig siden hen. Vi fik en overdådig vegetarisk frokost i Elefant Nature Park, inden turen gik videre ud i det kæmpe reservat for at møde nogle af de andre elefanter samt den lille baby elefant. Vi fik lov til at bade elefanterne, hvilket hurtigt udviklede sig til vandkamp i varmen og så bagefter oppe fra platformen når elefanterne fik serveret frokost. Det var en helt uforglemmelig og unik dag i Elefant Nature Park. Måske faktisk den bedste dag på vores rejse rundt i Nordthailand.
Turen Elefant Nature Park koster 2500 THB per voksen og 1250 THB per barn under 12 år.
Kontakt Asia Evolution Tour for bestilling
Email: info@tilthailand.dk