Ideen var at tilbyde kvalitets produkter med guide service da dette ikke fandtes på Koh Chang..
Vores første sæson var meget svær at komme igennem, da vi først skulle have oparbejdet et marked og da vi samtidig også kæmpede med at blive accepteret af lokal befolkningen. Vi var derfor under svære betingelser i sæsonen 2003 – 2004. Men ved hjælp af ikke mindst mange rare danske gæster lykkedes det os at overleve sæsonen og samtidig komme ud med et lille overskud.
I slutningen af 2004 oparbejdede Evolution Tour mange kontakter til større agenter i Bangkok som manglede en samarbejdspartner og dette udviklede sig hurtigt til, at Evolution Tour fra at fokusere på udflugter også kom til at fokuserer på transport, samt service til gæsterne under deres ophold i Thailand.
Sæsonen 2004 – 2005 var vores første rigtig travle tid, hvor vi specielt mærkede den frygtelige ulykke i sydthailand, og deraf strøm af gæster til Koh Chang.
Sæsonen 2005 – 2006 var en rigtig god sæson for Evolution Tour med mange tilfredse gæster på vores udflugter og flere var efterhånden også begyndt at booke hotel direkte over Evolution Tour. Vi fik også en spændende mulighed for at handle et stort skib fra det danske firma C&C Travel.
I slutningen af 2006 åbnede Evolution Tour et nyt kontor på Koh Lanta i Syd-Thailand. Ideen med dette var at komme til at kende Sydthailand bedre med de kendte områder som Phuket, Phi Phi, Koh Samui og Krabi.
I 2007 ændrede vores arbejde sig fra at fokuserer på transport, service og udflugter til at booke hele rejser for vores gæster. Dette er lige fra hotel overnatninger i hele Thailand, til transport og udflugter i f.eks Bangkok og Chiang Mai.
Dette nye område er stærkt voksende for Evolution Tour, ikke minst fordi vi samarbejder med nogle af Thailands største firmaer, hvorved vi kan tilbyde nogle meget konkurrence dygtige priser på hoteller og meget andet i hele Thailand.
Vinteren 2007 – 2008 blev rigtig spændende på Koh Lanta, da vi kom til at være agent for den største skandinaviske rejse arrangør Startour med 9 rejselederer på kontoret.
I 2010 fokuserede vi på vores egne produkter “ø-hopping”. På Koh Chang tilbyder vi Koh Chang Ø-Hopping (5 dage / 4 nætter) og i Sydthailand tilbyder vi 2 spændende turer; Koh Lanta Ø-Hopping (5 dage / 4 nætter) og Koh Lipe Ø-Hopping (6 dage / 5 nætter).
I maj 2011 åbnede vi vores nye kontor i Chiang Mai, Nord-Thailand.
Chiang Mai er indgangen til det Nordlige Thailand, og der vil kunne tilbydes mange spændende produkter til fornuftige priser. Desuden er Chiang Mai også indgangen til Laos og Burma, hvor der er daglige flyforbindelser. Desuden er der også åbent til disse lande via grænseovergange i Nord-Thailand.