Transport Chiang Mai byder på mange fantastiske, autentiske og mindeværdige oplevelser
Transport Chiang Mai er både en spændende oplevelse, og samtidig er det nemt.
Der findes et hav af især TUK-TUK, Songthaews (grisebiler) og Cykel-Taxa (samlor-3 hjulet). Sam betyder 3 på Thai. Disse cykel taxa møder du oftest i den gamle bydel. Herudover findes der også almindelige Taxa (Taxa-meter).
TUK-TUK som nogle kender fra især Bangkok vil man stort set finde holdende på hvert gadehjørne. At køre i TUK TUK er en sjov oplevelse. De fylder ikke så meget på vejene, og de udnytter konstant fordelen i at kunne sno sig gennem traffikken. Priserne er til forhandling, og der kan maks være 2-3 personer.
I Chiang Mai er grisebilerne (Songhthaews) røde. Ligesom Tuk Tuk, er der masser af dem overalt i Chiang Mai. Songthaews har normalt et lidt roligere tempo, og samtidig lidt mere støjvenligt. Priserne er til forhandlig, og der kan være ca 8 personer.
Er man til et ekstremt roligt tempo, findes der i Chiang Mai ligeledes rigtig mange Cykel-Taxa. Priserne er til forhandling, og det vil nok være synd at være mere end max 1-2 personer.
Når man først er kommet ind i den gamle bydel vil man nemt kunne gå rundt til fods og opleve og se masser af Chiang Mai’s templer og seværdigheder.
Et godt tip vil være at opleve søndags markedet som åbner søndag eftermiddag ca. kl. 16.00, og slutter sent aften. Det starter ved Tapae Gate inde i den gamle bydel, og opad Rajdumnern Road.